Nu skal det prøves…
Ingefær shot -som booster kroppen!
Ingefær Shot kører rundt i medierne lige nu og alle har en version af deres udgave af den. Jeg har ledt efter en god udgave, som ikke kræver det meste og når nu alle har prøvet det og nu var det tid til at, jeg også skal afprøve teorien om Ingefær mysteriet!
Jeg fik en opskrift af en kollega og jeg glæder mig meget til at, se resultatet af denne anti-inflammatorisk drik. Den skal være rigtig god for os med leddegigt og samtidig have gode egenskaber til forebyggelse af mange andre ting.
Jeg kan dog ikke lide smagen af Ingefær, men jeg forsøger mig frem og har i min tilsat lidt mere citron ( surt – kan meget bedre lide smagen) i min blanding.
Ingredienser
2 liter vand
200 gram ingefær
2 Økologiske citroner
2-3 spsk. rørsukker
(evt. 3-4 cm. gurkemejerod som giver den flotte farve og er meget sund pga. stoffet Curcumin (kan købes bl.a i store Brugser og Irma).
Fremgangsmåde:
1. Skræl ingefær og skær den i skiver.
2. Skær hele citroner med skræl på i skiver. (Derfor øko-citroner)
3. Læg skiverne i en gryde og hæld 2 liter vand henover.
4. Tilsæt 2-3 spsk rørsukker
5. Vand, ingefær, citroner, (evt. gurkemejerod) og sukker koges, under låg, i 45 minutter.
6. Når kogetiden er overstået sies saften fra og den hældes på patentflasker.
7. Afkøles straks.
8. Drik 2-4 cl. om dagen for at den anti-inflammatoriske effekt.
Kan holde op til en måned i køleskab.
Hvad er det godt for?
Ingefær er fyldt med medicinaktive stoffer, vitaminer og antioxidanter.
- Kan lindre kvalme.
Kan afhjælpe gigtpatienters ledsmerter.
Fjerner betændelsestilstande i kroppen.
Har været brugt i mere end 5.000 år som naturmedicin.
Selv lægevidenskaben har veldokumenterede studier om helbredende effekt.
Gurkemejerod har flg. gode egenskaber:
- Curcumin forebygger ældning.
Curcumin forebygger grå stær.
Curcumin har antoxidante egenskaber forebygger gigtsmerter.
Curcumin reducerer mængden af kolesterol og forebygger herved hjerte-kar-sygdomme.
Curcumin i gurkemeje forbedrer produktionen af BDNF som hjælper hippolampus til at vokse i hjernen,
hvorved koncentrations- og indlæringsevnen forøges.
Derfor kan curcumin muligvis forebygge demens og depression.
Curcumin modvirker dannelse af blodkar i kræftsvulster og dermed deres vækst.
Især skulle stoffet have en hæmmende effekt på tyktarmkræft og brystkræft.
Rigtig god fornøjelse med denne vidunder-drik 🍀
Knus fra mig til dig
Ingen kommentarer endnu