Den skulle jeg …

  ♠ ♣

Kortaften med West

 ♥ ♦

Sikke nogen gode kort, dem skulle jeg have haft lov til at, melde sol på!!

I mange mange år har vi med jævne mellemrum spillede West med nogen gode venner. Vores børn gik i skole sammen, mændene trænet drengen og vi piger var aktiv på foreningsfonden. Så vi har haft mange gode timer sammen og da børnene var små passede de godt sammen og vi hyggede som to familier.

I dag sidder vi “gamle” tilbage ca. 1 gang hvert kvartal og langer kort over bordet. Men skift hos hinanden. Det er super hyggeligt og samtidig får vi lige samlet op på hinandens liv, vores store børn og arbejdssituation m.m og samtidig får lidt lækkert mad med en masse nye mad inspiration – når vi er ude –  I går fik vi tapas  (et lille hit, om at vi savner Spanien😎) og sydens sol og varme.

Disse aftner tager på kræfter, først i køkkenet og lave mad, lidt overfladisk rengøring og al det andet man nu gør når der kommer middags gæster.

I aftes slog det mig, at disse to dejlige mennesker er de eneste gæster, som vi fast har til middag. Jeg har helt ubevist fået mindre og mindre gæster i huset med årene. Hvilke er underligt, for jeg har altid elskede at, have huset fuld med folk, kvidren, rumlen, snakken ( elsker stadig snakken) og hyggen.

Men når jeg kikker tilbage på mit (sygdoms) forløb igennem årene, så har jeg lavet nogen ubeviste valg hen af vejen og det er ikke fordi at, jeg ikke ønsker det sociale længere…nej, det er kræfter, overskud og energi der bestemmer lives gang.

Derfor nyder jeg også ( tros mange udfordringer) at, vi stadig holder fast ved vores kortaften. Det er hårdt – men alle de energi tappet timer værd…

Hvis du vil noget rigtig meget, så stop op og mærk – godt eller skidt?
Det er her at, alle de “udfordringer/hindringer” bliver til positive oplevelser. Også selv om det betyder en dag på sofaen eller to.