Svær beslutning…

Dette indlæg har været svært for mig at skrive. Det er blevet vurderet, vendt og vurderet igen om jeg skulle sætte mig ned og skrive om det til jer læsere. Det betyder meget for mig og ramme min stolthed og min identitet.

Men hvad er en blog endelig, hvis ikke at I læsere får alle faktorer i mit liv – det søde, det sure, det sjove og det kedelige?

I februar blev min stilling nedlagt og jeg må da indrømme at, det tager på mig. Til trods for at, det ikke har noget med mig, personligt at gøre eller min arbejdsevne og indsats, har det stadig en kæmpe påvirkning. Sagen er den, at virksomheden kan få lavet deres regnskab  gratis i huset hvor de er  – Man kan ikke forklejne nogen for, at spare penge og vi kæmper alle hver og især en kamp!.

Men personlig ryger mit selvvære lige en tur i kuldkælderen og jeg ved, at selv om jeg virker stærk og kraftfuld –  såre det mig og får mig til at tænke! ….Er jeg IKKE god nok til at, besidde mine arbejdsopgaver, ihærdig nok eller arbejdsom nok!

Det er jo langt fra sandt…men følelsen er der og det hyber sensitive “jeg”, bliver ekstra følsom i den periode. Det psykiske viser sig først og dernæst det fysiske. Det har jeg efterhånden lært at, takle – men derfor kommer det alligevel hvergang, jeg kommer ud i et “stormvejr”.

Her har jeg brug for at, der er nogen som holder om mig og fortæller at, at gør det hammer godt og er kanon til det jeg laver.

“For helvede, det er jo bare et job”,som min mand siger. Men desværre er vi gode til at, identificere os med vores arbejde og jeg er da heller ikke nogen undtagelse.  For jeg er stadig STOLT over at, kunne være på arbejdsmarked og yde min indsats i samfundet.

Jeg har en god opsigelse periode og den skal selvfølge udnyttes – men som mange andre med en “følgesvend”, så er livet meget mere enkelt, når tingene kører på skinner i den rigtige kurs.

 På med vanten og afsted igen!