Hvorfor bliver vi gigtgrupper “for det meste” altid glemt

Hvad er det der gør at, vi ikke får kommet ud med vores emne ??? 

I gennem den sidste tid, har jeg tilbragt mange timer sammen med højt uddannet folk. Akademiker, forsker, læger, sygeplejesker og mange flere. Og fuldt med i hvad der forskes i og hvad der interessere mennesker i at forske og skrive en ph.d i.

“Hvorfor bliver vi, som gigtgruppe overset”

Igen blev jeg bekræftet i at, kræft, rygninge m.fl. der er på fadet. Jeg så en masse gode nye ph.d oplæg på kongressen i fredags, men hvor var gigten henne – ingen steder !!!

Den var væk… ingen havde lysten til at, skrive om GIGT og slet ikke lave en ph.d i hvordan livet er før, under og efter en diagnose ud over de mange områder, som kommer sideløbende med en kronisk sygdom.

Trods gigt er en folkesygdom og små 700.000 dansker har en form for gigt (på kongressen snakkede jeg med 3, som havde en form for gigt). Var / er der ingen interesse for emnet.

Hvor er jeg glad for at, jeg er begyndt at sætte fokus på emnet – for det er praktitalt en  ukendt diagnose i de kredse, hvor vi kan gøre en forskel. Og det er selv om emnet er så udbredt som det er.

“U H Y G G E L I G T”
at vi er så meget glemt, som vi er…

Jeg syntes det er vildt motiverende for at, forsætte med at øge fokusset på emnet og det åbnet også øjnene for mig, om hvor meget vi som gigtpatienter skal slås i systemet og uden for systemet.

Sidder du nu som en studerende og læse mit indlæg og kunne have mod på at tage emnet op eller det her er lige op af “min boldgade” og måske kunne være interesseret i at, lave noget sammen – så kontakt mig …

Med denne motivation en tidlig mandag morgen, kan jeg med glæde arbejde fremad og det er lige hvad jeg vil gøre ♥…

Super dejlig mandag til dig ♥ og må du nyde den og få det bedste ud af dagen ♥